
Cana Care - Relax Mild - Magnesiumserum
På lager
Pleje
Cana Care
Beskrivelse
Cana Care Relax Mild har de samme gode egenskaber som den populære relax – den er bare mildere. Den er derfor oplagt at bruge til børn og andre med sensitiv hud.
Anvendes på huden, hvor magnesium optages op til 5 gang bedre, end når det indtages oralt.
Magnesium er et livsvigtigt mineral, som forekommer naturligt i kroppen hos alle mennesker. Mineralet er et af kroppens mest betydningsfulde mikronæringsstoffer. Det skyldes, at der er hundredvis af biokemiske reaktioner i kroppen, som kræver magnesium for at fungere optimalt. Magnesium er altså indblandet i mange forskellige fysiologiske processer i kroppen. Det kan virke overraskende, at effekten af ét enkelt mineral er så alsidig. Forklaringen ligger blandt andet i, at magnesium aktiverer og regulerer enzymer, som udfører vigtige opgaver i kroppen. Magnesium fungerer i mange biokemiske reaktioner som en såkaldt cofaktor. En cofaktor er et stof, der indgår som en uundværlig del af en biokemisk reaktion. Magnesium er på den måde livsvigtig i en bred vifte af processer i kroppen. Som en konsekvens af dette kan mangel på magnesium føre til ubehagelige symptomer flere forskellige steder i vores system. Magnesium er for eksempel vigtigt for en god energiomsætning og er samtidig med til at sørge for, at musklerne kan slappe tilstrækkeligt af. Derfor kan magnesiummangel ofte resultere i muskelkramper, træthed og uro i benene. Magnesium ophobes ikke i kroppen hos mennesker med normal nyrefunktion. Ekstra magnesium kommer naturligt ud med urinen. Så med mindre der er nyresygdomme i familien, skal du ikke være bekymret for at tilføre et tilskud af dette vigtige mineral. Brugen af magnesiumserum frarådes, hvis du har nedsat nyrefunktion.
Anvendelse
Magnesiumserum sprayes direkte på huden. Smør gerne sprayen godt ind i huden i bløde strøg, nedefra og op. Kan med fordel anvendes inden sengetid.
Du anbefales altid at anvende produktet på et mindre hudområde første gang, for at sikre at du kan tåle produktet.
OBS: Magnesiumserum kan på grund af det høje saltindhold godt svie/klø på huden, særligt hvis det kommes på umiddelbart efter barbering (som frarådes af samme årsag). Det betyder ikke at du ikke kan tåle produktet. Oplever du eller dit barn svie/kløe ved brug, eller bruges magnesiumserum til børn, kan du med fordel fugte huden med en mild lotion eller med almindeligt vand, inden brug.
Indhold
Aqua*, Magnesium Chlorid*, Aloe Barbadensis Leaf Juice**, Cucumis Sativus Fruit Water**, Caprylyl Glycol, Citric Acid*, Potassium Sorbate, Sodium, Benzoate
Naturlig* 99,58
Økologisk** 14,97
INDEHOLDER 150 ML