En Tryg Begyndelse - Af Ranka Skak

En Tryg Begyndelse - Af Ranka Skak

Title:  
310,00 DKK

På lager

Bøger

Family Zoo

Beskrivelse

En tryg begyndelse er en komplet guide til din graviditet, fødsel og den første tid med dit nyfødte barn. Gennem banebrydende forskning og viden får du de redskaber og den forståelse, der skal til for, at du kan skabe en tryg og værdig overgang til moderskabet. Bogen hjælper dig med at forberede dig fysisk, men giver også en forståelse for de dybe psykologiske processer, der kan sætte spor langt ind i moderskabet, og som skaber grundlaget for den vigtige relation mellem dig og dit barn.

Bogen er opdelt i tre dele: graviditet, fødsel og den første barselstid. Graviditetsdelen beskriver de store fysiske og psykiske forandringer, der kan følge med et nyt moderskab, og du får konkrete øvelser til, hvordan du kan passe godt på dig selv og skabe en god forbindelse til din krop. Bogen indvier dig i præ- og perinatal psykologi, der handler om, at fosteret og den nyfødte er langt mere sansende og forbundet med sin mor end tidligere antaget. Denne viden kan hjælpe dig med at skabe en tæt forbindelse til dit barn.

To parametre har vist sig særligt betydningsfulde for en god fødselsoplevelse. Det ene er en høj grad af støtte og gode relationer til dem, der er med til fødslen. Det andet handler om en oplevelse af at have indflydelse på, hvad der sker under fødslen. I bogen bliver du klædt på til at værne om din autoritet som fødende. Der er helt konkrete ting, du kan gøre, som kan give dig indflydelse på de valg, der tages undervejs i fødslen. Og som giver dig en oplevelse af styrke og kompetence i starten af moderskabet.

De forskellige faser under fødslen præsenteres i anden del, hvor du også får viden om blandt andet fødested, fødselshjælpere og fordele og ulemper ved medicinske indgreb. Resultaterne fra forskningen beskrives på en lettilgængelig måde – uden at der prædikes for et rigtig og forkert. 

Du får også en udførlig guide til, hvordan du bruger dine egne fødefærdigheder til at mindske smerte og hjælpe fødslen fremad. Det er færdigheder inden for åndedræt, afspænding, stillinger og bevægelser, kunsten at sige ”Ja” samt ritualer og rytme. Det hele er allerede i din krop og dit sind.

Sidste del, om tiden efter fødslen, har fokus på tilknytningen til dit nyfødte barn, og hvordan du kan skabe de bedste betingelser for den første barselstid. Derudover lærer du en tilgang til amning, som giver gode betingelser for et vellykket amme-forløb.

Bogen er illustreret med tegninger af Charlotte Clausen samt bokse med konkrete råd, eksempler og øvelser.

Både førstegangs- og flergangsfødende kan have glæde af bogen.

Relaterede produkter