Beskrivelse
Faldskærme er efterhånden et velkendt motorik- og rytmeredskab blandt danske børn og pædagoger. Men den her er særlig genial, for den er til to personer.
Faldskærmene kan bruges til at svinge, dreje, snurre og trække babyer og børn op til ca. 2 år. Faldskærmene har et håndtag i hvert hjørne, så de er nemme at holde i for de voksne. Når man svinger eller snurrer barnet i faldskærmen, stimulerer man barnets balancesans. Faldskærmen kan både bruges til de vilde lege, hvor man f.eks. ”leger elevator” og kaster børnene op og ned, og til de mere stille stunder hvor man f.eks. trækker børnene af sted på faldskærmen til lidt stille musik.
Faldskærmene er bestemt også gode til de større børn. Børnene kan øve sig i at kaste og gribe ved hjælp af faldskærmen, og flere børn i par kan samarbejde i en stor cirkel ved at skulle kaste en bold videre og videre. Det er sjovt og svært - og det kræver faktisk en del koordination og sans for rytme.
Det er oplagt at gøre til en musikalsk aktivitet, for det er meget nemmere at få gang i den rigtige rytme, hvis det sker til en kendt sang med et godt beat. Faldskærmene kan også bruges til at danse med, hvis børnene skal øve sig i at danse sammen uden at have direkte kontakt ved fx at holde i hånden.
Nogle børn kan have rigtig svært ved at holde i hånden, og så er disse to personers faldskærme et super godt alternativ, hvor samarbejdet stadig trænes og udvikles. Lavet af slidstærkt polyester.
Faldskærmen sendes som assorteret farver, ønskes en speciel farve kan man skrive det i kommentarfeltet og vi skal forsøge at efterkomme dit ønske, hvis farven er på lager.
Kan vaskes i maskine på 40 grader.
Størrelse: 83 cm x 127 cm